Sider

torsdag den 28. februar 2013

Arbejde med infographics

Godt så...

De sidste par uger har vi, i skolen, arbejdet med et forløb med overskriften kultursammenstød. Dette har bl.a. indbefattet ks (historie, kristendom, samfundsfag) og matematikundervisningen oppe på HF'en, hvor vi har arbejdet med et spørgeskemaundersøgelse og statistik. Resultaterne fra disse skulle vi, på TAW, formidle via. en infografik/infographic. Vi fik 2xmandag-onsdag til at lave denne opgave, men I det store hele er det et ret stort projekt der kommer til at strække sig et godt stykke op af foråret, og jeg er hele vejen i gruppe med Kasper og Mia.

Vi fik meget frie rammer til at lave vores opgave, så vi behøvede ikke at holde os til den typisk kendte infographic, og jeg tror ikke vi rigtigt overvejede at gøre det på den måde på et tidspunkt... Vi havde idéer der spredte sig lidt ud over det hele, i starten noget med at lave nogle åndsvagt meterstore, håndmalede infographics, så gik vi over til at ville lave en sammenhængende mini-film. Der gik et godt stykke tid, før vi havde slået os fast på en god idé, og videre spildte vi vist også en sjat på at være forvildede og forvirrede. Men i det store og hele kørte det meget flydende, vi havde ikke nogle besværlige uoverensstemmelser eller diskussioner der endte i et sort hul.
(Det var egentligt bare en lang tale, jeg tror mest den er rettet mod fremtids-mig, til når jeg engang glemmer hvordan det her projekt nu forløb.)
Anyways. 
Vores endelige idé blev: stopmotion-gifs. Vi blev enige om at blande real-life fotografier og så behandle dem videre i photoshop. Det tog lidt brainstorming før vi fik noget egentligt fra hånden, men vi fik bikset et storyboard sammen, (som kan ses lidt længere nede.)

Vores tidsplan kom til at forløbe noglelunde sådan her:

Mandag: Introduktion. Brainstorm.
Tirsdag: Mere brainstorm. Forvirring. Endelig en fastlagt plan. Storyboard. Billeder?
Onsdag: Billeder. Masser af billeder.

Mandag: Kasper og Mia tager de sidste billeder. Jeg sidder og beskærer i dem. (sjovt)  Mål: alle billeder skal være færdigt udskåret.
Tirsdag: Redigering. Opsætning af gifs. Tegning. En masse fedten rundt i photoshop, jeg ikke kender så godt igen. Forsøg på at sammensætte det noglelunde flydende. Frustration.
Onsdag: Et desperat forsøg på at få det til at flyde som animation. Bliver færdig 3 minutter før deadline. (åh, den lettelse)

Det var lidt af en krig i den sidste uge, synes jeg. Ikke fordi der var så mange bump under selve processen, den gik noglelunde, men der var en hel del computerarbejde, i sær mandag, hvor alle personerne skulle klippes ud fra baggrunden, (øv) og egentligt også tirsdag, hvor der var meget arbejde med at sætte billederne op, så de kunne animeres (øv).

Der har selvfølgelig også været lidt besvær med at finde ud af/rundt i photoshop og især i hvordan animations-funktionen fungerer. Og alt muligt andet...

(dette var vist mest en lang tale rette mod fremtids-mig, når jeg glemmer hvordan dette nu forløb sig.) Det egentligt spændende, og noget mere væsenlige, ses herunder.


Storyboard. jeg kan ikke engang selv se hvad det forestiller længerer. 











Her er alle billederne samlet, en lille 'oversigt'.

Et problem, som vi ikke tildelte meget opmærksomhed under arbejdet (mest pg.a. tidspres tror jeg, i hvert fald fra min side) er, at vi kørte en meget forskellig stil, så der ikke er en større sammenhæng mellem vores respektive billeder.

Jeg forsøgte med noget simpelt og prøvede at holde et gennemgående tema for mine gifs. Jeg prøvede at ramme vores emne (kreativitet og kultur/kreativitet på tværs af kulturer) ved brugen af håndskrift, tegninger og farver... selvfølgelig kunne designet sagtens blive lidt mere lækkert, måske hvis vi havde haft mere tid til overvejelser på den konto.

Kasper som model.


Mig som model.

Mia og Kasper.

Jeg har tilladt mig at tage nedestående billeder fra Kaspers blog. Om forladelse.
denne  nåede ikke at blive færdig til deadline, men forestil dig det.






Den endte ud ret ærgerligt - man kan ikke aflæse den ret godt - skulle have fundet en måde at få informationen vist hele tiden.






 Tror de sidste to her måske skal sættes op i photoshop, så størrelsen bliver noget bedre - det er lidt ærgerligt man ikke kan se indholdet så godt.



Nå men...
Det her er gået hen og blevet et godt fyldigt indlæg??? hvem skulle have troet det.
Godt nok. Tror resultatet endte med at blive ganske ok, og under alle omstændigheder synes jeg det har været et projekt, der både var udfordrene (ha) og lærerigt. Og ganske sjovt. Til tider.

Underviser: Iben Lindebjerg
Forløb: Info Graphics

Ingen kommentarer:

Send en kommentar