I sidste uge af illustrationsforløbet var opgaven meget åben, og vi måtte selv tage et stykke litteratur med til timen, som vi skulle illustrere til. Kravet var blot, at teksten skulle kunne sættes i forbindelse med kulturmøder. Jeg vaklede lidt imellem Stalins Køer, en roman af Sofi Oksanen, den første Harry Potter-bog eller nogle sangtekster fra min højskolesangbog, men endte med at arbejde med Stalins Køer.
Bogen er delt op i tre forskellige dele, og jeg satte mig for at lave en illustration til hver del.
Et udpluk af de stemningsbilleder, jeg lavede forudgående for de færdige illustrationer. Teknisk er de ikke meget værd, men de er blot et forsøg på at skabe lidt klarhed over den stil og stemning jeg ønskede at lægge.
Jeg forsøgte at ramme lidt af den ærlighed, bogen har, samt den kølige og (på en måde) barnlige stemning, der bliver udviklet igennem de tre dele.
Et af de problemer jeg tumlede lidt med i løbet af dagene (vi brugte slut-tirsdag og det meste af onsdag på dette mini-projekt) var min ubeslutsomhed - jeg kunne ikke vælge hvilken tekst jeg ville arbejde med, hvilket medie jeg skulle udføre det i eller hvor meget jeg ville lægge i mine tegninger. (ikke at det overrasker, dog). Ubeslutsomheden medførte at jeg ikke nåede at lave halvt så meget, som jeg havde lyst til og spildte en masse tid på ingenting/ubrugeligheder, hvilket resulterede i, at tredje del ikke blev færdig.
anatomisk set blev underdelen noget kun smal, hvilket jeg desværre først lagde mærke til for sent. |
Illustrationen til første del. (...) - denne del af bogen favner i bund og grund det meste af indholdet, så for ikke at gøre det helt umuligt og uoverskueligt for mig selv, valgte jeg at fokusere på karakterens udvikling, og lagde især vægt på slutningen.
Til anden del - mit udgangspunkt her var en forløsende, rolig stemning (snak over kaffen). Den foregik lidt i hast, så den blev meget simpel (grænsende til det lidt ligegyldige), men stemningen kan jeg nu meget godt lide.
Underviser: Andreas Monty
Forløb: Illustration
Ingen kommentarer:
Send en kommentar