Sider

søndag den 13. oktober 2013

Baggrunde.

Så, for at blive bedre til at tegne baggrunde ( ! noget der ligger mange mil fra min comfort zone), har jeg øvet mig lidt i photoshop de foregående dage.


Den første skitse. Man kan vist godt se der er lang vej igen?? haha. Da der ikke var tænkt meget over konstruktion eller values blev den ret hurtigt droppet, men nu smider jeg den lige op alligevel til fremtidige sammenligninger - så kan jeg forhåbentligt se jeg bliver bedre til det.


Det her er det næste udgangspunkt, som egentligt er et udpluk fra en håndfuld lignende tegninger. De fleste er lavet meget hurtigt, da jeg har ikke lyst til at gå i detaljen med noget juks.


Nogle flere bjerge. En smule bedre måske?


Endnu er udpluk af en håndfuld tegninger: Vandfald, 5-7 minutter. Man kan vist godt se at values endnu ikke er en fast del af mit repertoire og lyskilde/skygger er svage eller næsten ikkeeksisterende... Desværre, men det kan der jo arbejdes på.


Jeg finder det bestemt nemmest at udvikle et område ad gangen så at sige: jeg tegner gerne en håndfuld af samme type landskaber, og arbejder så lige så stille på at gøre dem bedre. Her er en form for sump/mose.

Jeg lavede en hurtig google-search her og så et udpluk af billeder igennem før jeg begyndte. Det hjælper selvfølgeligt gevaldigt, men jeg er bange for at ende med ikke kunne tegne i fri hånd hvis jeg kigger for meget efter referencer. Men her i starten er det nok ingen dum idé.


Nå, men. Her blev der brugt lidt mere tid. Jeg synes faktisk det er meget sjovt at lave, så der kommer nok gerne snart nogle nye tegninger. Det her er bare et udpluk af weekendens tegninger.



On a side note:
Lidt om noget, der ikke har noget med baggrunde at gøre. Jeg blev inviteret med på Jorn Museet i Silkeborg som lige nu har en udstilling med Asger Jorn og Picasso tidligere denne søndag (og endte med at hænge derinde i små fire timer). Det var helt vildt fedt at komme derind og se det - jeg blev i hvert fald en oplevelse rigere og nok også en del klogere. Det kan godt anbefales. Der var desuden en udstilling med tegninger og tekst i kælderen der bestod af mange forskellige samlinger, hvor kunstneren havde taget en stor del udgangspunkt i hans eget liv og oplevelser... Det var på alle måder en interessant oplevelse, jeg blev i hvert fald dybt motiveret og inspireret af det.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar